mandag den 31. marts 2008

færdig med langrend

Jeg har haft en meget rolig dag i dag. Jeg kom ikke ud på en langrendstur fordi jeg havde formået at smide en støvle væk. Men det var egentlig også fint fordi jeg fandt den senere. På den måde slap jeg for en masse fesent langrend.

Sener på dagen var vi hende og hente alpinski. Det var virkelig en vidunderlig følelse! Nu skal der bare stås på ski de næste par dage. Det bliver seriøst godt!

Til sidst vi bare lige sige at det fede ved vores hytte det er at vi bare griner hele tiden.

søndag den 30. marts 2008

Lys for enden af tunnelen

Gårsdagens fiasko er hermed datid! Der var godt nok stadig vejr til at lukke op og skide i, men jeg fik styr på mit langrend.

Dagen startede med seks timers afslapning fra 8 til 14, hvorefter jeg skulle på skiskole. Jeg havde frygtet det værste efter gårsdagens lange bakketur, men det endte med at blive rigtig godt. Det blæste stadig og jeg kunne ikke se noget, da mine briller var blevet sneet fuldstændigt til. Dog gik det meget bedre end i går. Dagen før havde det været så slemt at jeg knap nok kunne bremse og jeg kunne ikke rigtig styre hvor skiene gik hen. Nu kunne jeg pludselig dreje og bremse. meget mystisk, men behagsomt.

Til sidst vil jeg bare sige at det fedeste ved vores hytte er at vi bare griner hele tiden. Forestil jer dette: en person siger noget og så griner alle de andre bare sindsygt meget. Det er såå fedt!

lørdag den 29. marts 2008

I Norge

Hvis du er i godt humør eller skal til at på skiferie, så skal du nok ikke læse denne blog!

Vi er nu kommet til Norge og det har været en blandet fornøjelse. Jeg er ikke i tvivl om at vi vil rejse hjem efter en fantastisk tur, men starten har ikke været mindeværdig.

Jeg havde glædet mig til at komme på ski igen og jeg troede naivt at jeg sagtens ville kunne stå på langrend. Det ku' jeg ikke! Det blev en dag fuld af tøsne, styrt og kammerater der overgår én. Jeg tror jeg sagde følgende sætning over hundrede gange; "Jeg glæder mig til vi skal på Alpin", så jeg røg mig i gennem hele dagen.

Dog er det ikke fair at sige at hele dagen har været miserabel. Det var dejligt at komme hjem og få det våde tøg af og komme i bad. Man får virkelig en klam fornemmelse af at gå med vådt skiundertøj i seks timer. Men jeg tog mig et par timers "wellness" og så var jeg på toppen igen.

Blandt de fede ting er dagens ret: Spaghetti og millionbøf, fællesskabet i hytten og... at ryge!

torsdag den 27. marts 2008

Så tager vi afsted imorgen!

Nu glæder jeg mig. I går fik vi at vide hvem vi skal bo sammen med og jeg har været så heldig at få en rigtig fed hytte. Så jeg tror det bliver en super fed uge.

I dag skal vi have pakket og så tager vi afsted imorgen tidlig.

mandag den 24. marts 2008

tilbage til uafhængighed - og så alligevel ikke

I aften skal jeg tilbage til DE og det glæder jeg mig meget til. Normalt plejer de her dage bare at skulle overståes med en masse nørden foran computeren, men i dag er det anderledes.

Jeg er gået hen og blevet taget i at ryge på efterskolen uden tilladelse 3 gange! Derfor har jeg endelig besluttet mig for at ansøge om en rygetilladelse hos mine forældre for ikke at blive smidt helt hjem. Emnet er blevet diskuteret her i ferien, men vi er ikke kommet frem til nogen konklsion, så det skal diskuteres færdigt i dag.

Det er sådan lidt af en situation, hvor det føles som om både mig og min far prøver at tage os sammen til at tage diskussionen op, men ingen af os formår at gøre det. Der er også ved blive opbygget et form for tryk, som bare på et eller andet tidspunkt må briste.

Ønsk mig held og lykke!

søndag den 23. marts 2008

Så går det snart løs!

På fredag går turen til Norge og jeg glæder mig vanvittigt meget. Det bliver også spændende at se hvem jeg kommer til at bo i hytte med udover de tre jeg allerede har aftalt med. Jeg tror virkelig det bliver en fed tur, hvor vi kommer endnu tættere på hinanden end vi er i forvejen.

Okay, nu har jeg så brugt et par sekunder af mit liv på at skrive en kliché. Jeg synes faktisk det er fuldstændig latterligt at vi skal skrive en blog om en skitur. Jeg valgte det kun fordi det var nemmere at skrive en blog end at lave en hel rapport om turen.

Hvis vi skal skrive en blog, der er interessant for lærerne at læse og ikke bare bliver en lang, overfladisk kliché, skal vi enten skrive om at have brudt skolens regler eller om ting, der egentlig er ubehagelige at putte ud på nettet.

jeg har kun et spørgsmål: Er det her spionage eller bare et desperat forsøg på at lave vores lille ferie om til en studietur?

Så er bloggen klar!

Ja, jeg har så fået til opgave at lave en blog, hvor jeg skal skrive om en skitur jeg skal på med min efterskole (Djurslands Efterskole. Jeg kommer nok til at skrive en del i de næste par uger, eftersom jeg skal skrive hver dag på turen, men hvem ved om jeg kommer til at bruge det her som en form for dagbog.