Sigur 8 (untitled)

Kender i det når en sang er så fuldkommen at man får et specielt forhold til den? Sådan har jeg det med Sigur Ros' Untitled 8. Jeg købte albummet "()" for et par uger siden og det har fuldstændig tryllebundet mig. Det er så roligt, men på samme tid tankevækkende, og jeg synes det er genialt at de ikke har givet albummet noget egentligt navn. Musikken siger det hele. Albummet som en helhed er genialt, et mesterværk, men denne ene sang er så gennemført og fantastisk at jeg aldrig tror jeg bliver træt af den.

Jeg tror jeg elsker alt ved nummeret. Dets opbygning er så anderledes, men fungerer så perfekt, og det rør en så dybt. Engang tog jeg mig selv i at tænke at nummeret minder mig om alt. Guitarspillet som indleder sangen får en til at få en fantastisk følelse af tilfredshed. Det er ufatteligt hvordan noget så simpelt kan røre en så meget, og forsangerens stemme er så storslået at man får kuldegysninger. Selvom der ikke er den store forandring i de første 6 minutter bliver man ikke træt af det, og det føles ikke ensformigt. Herefter går nummeret over i en dramatisk fase, hvor man bare sidder og tænker: "Hold kæft hvor er det her fedt!" Der bygger nummeret langsomt op til et klimaks, der er så fedt at man sidder og ryster på hovedet over at noget kan være så fantastisk. Når det så fader ud tager jeg tit mig selv i at sidde helt stille i et stykke tid efter nummeret er færdigt.

Jeg havde en oplevelse på turen til Norge, hvor det virkelig blev understreget for mig hvor meget Untitled 8 betyder for mig. Vi havde lånt et rum af hotellet, hvor vi kunne hænge ud og være når vi havde fri. Den sidste aften blev der spillet noget musik i baggrunden og jeg blev faktisk ret sur da Sigur 8 (untitled) blev sat på... som baggrundsmusik! Et nummer som dette har ikke fortjent at blive spillet som baggrundsmusik. Jeg har også lovet mig selv at jeg aldrig vil høre det nummer uden at have hørt det helt igennem. Det fortjener at folk lytter til det, holder deres kæft og beundrer det mesterværk, som det er.

Det er en sang som denne, der får mig til at elske musik. Den er så unik og så dyb at det er helt utroligt. Det er fantastisk at de formår at sige så meget på et sprog som ingen andre end dem selv forstår. Ingen ved hvad de vil fortælle med sangen og det finder man nok heller aldrig ud af. Det er ingen gang sikkert de vil noget bestemt med sangen. Jeg tror bare at de ville skrive et nummer der rørte folk og et der fik folk til at tænke. Det har de godt nok også formået!

Slut på en fantastisk tur!

Jeg fik ikke lige skrevet om de tre dage på alpin, så det vil jeg bare gøre nu. Jeg har stået på alpinski fem år, så det faldt mig naturligt med det samme, og det er virkelig hundrede gange sjovere end langrend. Jeg synes, det var ærgeligt at vi ikke kunne få lov til at stå på alpin alle dagene.

Tirsdag var det dårligt vejr, men det var trods alt godt at være tilbage på alpinski. Jeg fik kørt en masse styrtløb. Om aftenen blev der tilbudt aftenski, som jeg tog med til. Det skulle jeg ikke have gjort. Jeg var så smadret efter otte timers ski tidligere på dagen at jeg ikke orkede at tage særligt mange ture.

Onsdag var det fantastisk vejr og sneen var perfekt, så det blev en rigtig dejlig dag på ski. Om aftenen skulle vi til gudstjeneste i en lille norsk kirke. Det var en meget kort gudstjeneste som de færreste fik voldsomt meget ud af eftersom den var på norsk. Resten af aftenen forløb med den sædvanlige samling om aftenen hvor der var underholdning, andagt og lovsang. Efter det var der et par timers fritid hvor vi hyggede os med forskellige foretagner.

Torsdag startede noget stresset. Vi fik at vide at vi skulle pakke vores sager, fordi hotellet havde lejet vores hytte væk en dag for tidligt. Så det havdevi en halv time til. Det var noget stresset, men vi nåede det. Igen i dag var det rigtig flot vejr. Det blev endnu en god dag på ski. Jeg fik også kørt en masse offpist. Det er meget udfordrende og det kan jeg godt lide. Resten af dagen gik med hygge på hotellet. Under aftenens samling havde vi i hytte 4 et succesfuldt underholdningsindslag, så det var dejligt.

Kl. 2 om natten skulle vi så med bussen til Kristianssand, hvor vi skulle med færgen hjem. Hele hjemturen var meget en følelse af dagen derpå, og det var en smule trist at skulle forlade Norge. Efter færgeturen blev vi splittet i tre busser og nu sidder jeg så herhjemme foran computeren.

Jeg glæder mig meget til at komme ud på skolen igen. Venskaber er blevet tættere og jeg tror fællesskabet er blevet endnu stærkere. Det har virkelig været en fantastisk tur!