søndag den 23. marts 2008

Så går det snart løs!

På fredag går turen til Norge og jeg glæder mig vanvittigt meget. Det bliver også spændende at se hvem jeg kommer til at bo i hytte med udover de tre jeg allerede har aftalt med. Jeg tror virkelig det bliver en fed tur, hvor vi kommer endnu tættere på hinanden end vi er i forvejen.

Okay, nu har jeg så brugt et par sekunder af mit liv på at skrive en kliché. Jeg synes faktisk det er fuldstændig latterligt at vi skal skrive en blog om en skitur. Jeg valgte det kun fordi det var nemmere at skrive en blog end at lave en hel rapport om turen.

Hvis vi skal skrive en blog, der er interessant for lærerne at læse og ikke bare bliver en lang, overfladisk kliché, skal vi enten skrive om at have brudt skolens regler eller om ting, der egentlig er ubehagelige at putte ud på nettet.

jeg har kun et spørgsmål: Er det her spionage eller bare et desperat forsøg på at lave vores lille ferie om til en studietur?

Så er bloggen klar!

Ja, jeg har så fået til opgave at lave en blog, hvor jeg skal skrive om en skitur jeg skal på med min efterskole (Djurslands Efterskole. Jeg kommer nok til at skrive en del i de næste par uger, eftersom jeg skal skrive hver dag på turen, men hvem ved om jeg kommer til at bruge det her som en form for dagbog.